Familien Jensen

Slægten efter Jens Frederik og Laura Kirstine

Familie sammenkomster

Siden 1983 har der årligt været afholdt familie træf. Disse blev indtil 2015 efter tur arrangeret af Jens Frederiks og Laura Kirstines børn eller deres efterkommere.

Planen så således ud:


Slagsangen


August 2015 

Billede fra det første familietræf i 1983 i Viby

Kære familie

Vi vil hermed meddele, at vores årlige familietræf ophører i den nuværende,  kendte form. Træffet i Odense den 6. juni i år, hvor vi var 18 personer samlet, bliver således det sidste i rækken.

Familietræffet har fundet sted hvert år siden 1983. Undtagen et enkelt år, i 2011 blev det aflyst pga. for ringe deltagelse.

Årsagen til at vi startede dengang i 1983 var, at vi søskende gerne ville ses, med vores børn og så videre, ud over de runde- og mærkedage, som indtræffer fra tid til anden.

I tidens løb er vi søskende jo blevet reduceret, så vi nu kun er fire tilbage ud af syv. Og vi bliver ældre og ældre ligesom alle andre, desuden svækkede af diverse sygdomme.

Så nu er tiden kommet, hvor vi i enighed har besluttet, at vi nu ikke længere har lyst til at arrangere disse familietræf.

Det behøver ikke at betyde, at det ophører, men skal det fortsætte, så kræver det, at de næste generationer tager over. Vi skal nok dukke op, hvis vi bliver inviteret. Bolden er hermed givet videre, serveretten er nu hos næste generation(er).

I øvrigt kan vi henvise til familiens hjemmeside: http://www.wretlind.dk/jensen/index.htm , som Eivinds søn Lars har fremstillet. Vores indtryk er, at den ikke bliver brugt så meget som den fortjener. Her kan findes mange oplysninger om familien, historier skrevet af familiemedlemmer osv. Måske kan man også oprette en adresseliste med mailadresser, selv om det er svært at vedligeholde sådan én, folk skifter ofte mailadresse.

Her kan I også finde oplysninger om jer selv, jeres børn og ægtefæller. Måske er der nogle oplysninger om jer som trænger til at blive revideret. Hvis det er tilfældet, så kontakt Lars, hans kontaktoplysninger står også på siden.

Vedhæftet finder I en indscannet liste over de familietræf der er blevet afholdt siden 1983. Her er der lidt rettelse til hjemmesiden, som oplyser at vi er startet i 1982.

Det er jo lidt vemodigt med sådan en beslutning, men på den anden side, så skal vi passe på os selv, så længe vi har os.

Med familiemæssige, venlige og kærlige hilsener

Bent, Eivind, Svend Aage og Lise